Styrke, balance og ro

Det ser både drabeligt ud, samtidig med at de dystende i Taekwon-Do nærmest ser ud til at udføre en slags dans. Selvom man godt ved, at de ikke slår og sparker hinanden rigtigt, så holder man alligevel vejret, når man betragter de hvidklædte sportsudøvere, som kæmper mod hinanden med lynhurtige udfald.

Sætter man sig lidt ind i sportens historie og filosofi, går det op for én, hvor sund denne sport er for både fysikken og den mentale ro. Vi er på besøg ude i Slaglille-Bjernede Gymnastiksal på Bjernedevej ved Sorø for at lære mere om den spændende sportsgren Taekwon-Do.

Sorø Taekwon-Do Klub startede i 2006 som et lille hold i en anden idrætsforening, men er siden vokset til Sorøs største kampsportsforening. Både børn og voksne træner under kyndig vejledning af Thomas Brandt, der er uddannet international instruktør og international dommer i Taekwon-Do.

Udgivet
Kategoriseret som Arbejde