Noget om helte

1 Livet er en morgengave.

Sjælen er et pilgrimskor.

Der står krokus i min have.

Der står øller på mit bord.

Under himlen hænger lærken

som et fjernt bevinget frø,

for en lærke tænker hverken

på at kæmpe eller dø.

 

2 Her er fredeligt og stille.

Her er ingen larm og støj.

Jeg har sået kruspersille

og et brev med pure løg.

Lad al verden slå for panden

og bekæmpe spe med spot.

Jeg vil enes med hinanden

og mig selv og ha’ det godt.

 

3 Samson gik og styrted templer.

Peter Freuchen knak sit ben.

Ak, mod disse to eksempler

er min dåd en sølle en.

Jeg har aldrig dræbt filistre

eller kæmpet med en haj.

Og når stærke mænd bli’r bistre,

syn’s jeg, det er synd for mig.

 

4 Der er nok, som går og sysler

med at sprænge kloden væk.

Jeg vil ikke ha’ skærmydsler

og kanoner bag min hæk.

Mens de andre går og sveder

for at gi’ hinanden lak,

vil jeg pusle med rødbeder,

selleri og pastinak.

 

5 Jeg vil ikke slås med bisser.

Jeg vil så og ikke slå.

Selv de rødeste radiser

kan man roligt lide på.

Der er nok af danske helte,

som er danske hele da’n

og går rundt og spænder bælte,

mens de råber: fy for fa’n!

 

6 Tiden går og tiden hverver

store mænd til mandig dåd.

Jeg, reserven blandt reserver,

bryder ofte ud i gråd.

Jeg får nerver og migræne,

blot jeg skær mig på en dolk

og vil hel’re slå min plæne

end slå løs på pæne folk.

 

7 Livet er en dejlig gave.

Jorden er en herlig jord.

Der er øller i min mave.

Der står krokus på mit bord.

Når reserverne skal stille

for at splitte kloden ad,

skriver jeg med kruspersille

verdens mindste heltekvad.

Skriv kommentar