Kender du denne advokat i Lyngby?

Når man er ejer af en virksomhed, ja faktisk allerede fra det øjeblik man skal grundlægge virksomheden, har man brug for advokathjælp.

Vi er støt på en advokat i Lyngby, Selskabsadvokaterne, der som navnet antyder, har specialiseret sig i erhvervsret og selskabsret.

Er der nogle af jer derude, der har erfaring med dette firma, for så vil vi gerne høre fra jer.

Selskabsadvokaterne består pt. af to advokater, en advokatfuldmægtig, en advokatsekretær og en bogholder. Fra adressen i Lyngby tilbyder de rådgivning til virksomheder, direktører og virksomhedsejere indenfor hele det erhvervsretlige område.

SelskabsAdvokaterne er blevet kåret til Corporate Intl Magazine Global Award 2014: Succession Planning Law Firm of the Year in Denmark(Generationsskifte) og har tillige modtaget pris for at være Børsen Gazelle virksomhed, og det lyder alt sammen meget lovende…

Rådgivning om selskabsformer

Det er relevant med rådgivning om, hvilken selskabsform er den bedste, ligesom man har brug for hjælp til udarbejdelse af de relevante dokumenter såsom stiftelsesdokumenter, vedtægter og forretningsorden for bestyrelsen. Hvis flere end én person skal eje virksomheden, skal der udarbejdes anpartshaver- eller aktionæroverenskomster.

Aktie- eller anpartsselskabet karakteriseret ved, at det er selskabet – og ikke dets ejere – der som en selvstændig juridisk person er forpligtet over for omverdenen. Et A/S eller APS hæfter dermed begrænset, nemlig med den formue, der er oparbejdet i selskabet, altså aktie- eller anpartskapital med tillæg af frie reserver (egenkapital).

Det skal som regel gå hurtigt, når behovet for at stifte et anpartsselskab eller et aktieselskab er der, så det gælder om at finde en effektiv advokat. Det må være et krav at selskabet kan blive registreret hos Erhvervsstyrelsen fra dag til dag, og at det ikke koster mere end 5000 kr. for A/S og 2500 kr. for et ApS (inkl. rådgivning samt gebyr til Erhvervsstyrelsen.)

Bemærk at det kræver 50.000 kr. og 500.000 kr. i indskudskapital at stifte hhv. et anpartsselskab og aktieselskab.

Ønsker du at stifte et iværksætterselskab, et IVS, kan det endnu ikke lade sig gøre via Erhvervsstyrelsens onlinesystem, så der skal du regne med der går lidt længere tid.

Ansættelsesret

Udover rådgivning om selskabsform og hjælp til stiftelse, har man brug for hjælp til kontrakter og kontraktforhold, virksomhedsoverdragelse, tvister mellem ejere, udarbejdelse og fortolkning af ejeraftaler (aktionæroverenskomster) mv.

Skal man ansætte nogle, og det er jo positivt, når det sker, fører det en masse bureaukrati med sig, hvor man hurtig kan få brug for juridisk bistand.

Det virker som en god advokat i Lyngby, også til ansættelseret, men vi hører som sagt meget gerne fra nogle, der har erfaringer med firmaet.